Bare rolig – det bare ROLI

Roli er et livsstilsbrand, der gør CBD tilgængeligt for et bredt publikum med fokus på kvalitet, naturlige ingredienser og ærlig kommunikation. Visionen er at hjælpe mennesker med at finde ro og balance i en travl hverdag – uden unødvendig kompleksitet. Polar Media har, i samarbejde med teamet bag Roli, udviklet Rolís digitale univers, hvor brandets identitet er omsat til en moderne og brugervenlig hjemmeside, der afspejler Rolís enkle og roli(ge) udtryk.

Billede fra Roli.dk
Rolig.dk webshop screenshot

Roli webshop

Polar Media har udviklet Rolís digitale platform med fokus på performance, fleksibilitet og skalerbarhed. Løsningen er bygget i WordPress med WooCommerce, hvilket giver en stabil webshopmotor og gør det muligt for Roli selv at administrere produkter, kampagner og indhold uden tekniske barrierer. Vi har arbejdet målrettet med hastighedsoptimering, SEO og mobilvenlighed, så kunderne møder en hurtig og brugervenlig oplevelse på tværs af enheder. Derudover er der implementeret en fleksibel produktstruktur, som understøtter både nuværende og fremtidige sortimenter. Tekniske tilpasninger som caching, sikkerhed og integrationer sikrer en løsning, der både performer og er nem at vedligeholde – et digitalt fundament, der kan vokse i takt med brandet.